Lisbeth Seerup

 • Fastnet: 55 45 97 79 • Mobil: 30 23 99 95

• Nyrupvej 1, Nyrup, 4262 Sandved • E-mail: lisbeth.seerup@email.dk

Psykoterapeut MPF

 

Lisbeth Seerup

      VELKOMMEN

      HVORFOR GÅ I TERAPI?

      MIN METODE

      SÅDAN FOREGÅR TERAPIEN

      INDIVIDUEL TERAPI

      PARTERAPI

      MIN BAGGRUND

     PRISER OG RAMMER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Min metode

Indenfor psykoterapien findes der mange forskellige retninger eller traditioner, og du er måske stødt på navne som feks. ”kognitiv terapi”, ”gestaltterapi” eller noget helt tredje.

 

Selvfølgelig dækker disse begreber over forskellige psykologiske teorier og metoder, men efter min mening er de primært udtryk for stilforskelle i udfoldelsen af den samme slags færdighed, nemlig at hjælpe mennesker til en systematisk bearbejdelse af et psykologisk problem.


Den psykologiske tradition jeg selv tilhører kaldes psykodynamisk psykoterapi. Begrebet henviser til en teori om, at vores nutidige måde at opfatte tilværelsen på – såvel følelsesmæssigt som tankemæssigt – har rødder i vores barndom, og ganske særligt i, hvordan forholdet til vores mor og far satte rammerne for udviklingen af vores selvopfattelse og tilværelsestolkning.

 

Din konkrete livshistorie og den måde du erindrer denne historie på, tænkes altså at danne selve grundlaget for din nuværende måde at opleve verden på såvel som dine relationer til andre mennesker.


Selvom jeg altså tager mit afsæt i den psykodynamiske tradition, så er mit fokus som terapeut dog altid først og fremmest på at møde det enkelte menneske dér, hvor han eller hun er. Derfor er jeg også eklektisk eller integrativ i min tilgang, hvilket vil sige, at jeg efter behov også inddrager andre terapeutiske teorier, vinkler og metoder. I den forbindelse er jeg primært inspireret af den eksistentielle psykoterapis tankegang samt gestaltterapiens metoder.

 

Det konkrete valg af metodiske tiltag vil dog altid bero på en vurdering af den enkeltes behov, ressourcer og konkrete problemstilling.